Babyfysioterapeut i Middelfart – mød Pernille fra Strib Familiefys

Hej, jeg hedder Pernille, og jeg er autoriseret fysioterapeut samt indehaver af Strib FamilieFys. Som babyfysioterapeut i Middelfart hjælper jeg babyer, børn og deres familier med undersøgelse, behandling og vejledning i rolige og trygge rammer.
Hvad kan du læse om på denne side?
Om Pernille og Strib FamilieFys
Jeg blev uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole i 2020. I 2022 flyttede min lille familie og jeg fra København til Strib ved Middelfart for at komme tættere på naturen og få mere plads i hverdagen. Da vi fandt vores hus, var det vigtigt for os, at der var mulighed for at indrette en lille klinik – for drømmen om at arbejde med babyer, børn og familier havde jeg haft længe.
Efter flytningen arbejdede jeg som palliativ fysioterapeut på Sct. Maria Hospice i Vejle. Det var nogle meget lærerige år, som både fagligt og menneskeligt har betydet meget for mig. Samtidig voksede ønsket om at skabe mit eget sted, hvor jeg kunne fordybe mig i babyfysioterapi, graviditets- og efterfødselsområdet og arbejde som babyfysioterapeut i Middelfart.
I foråret 2025 begyndte min mand og jeg at indrette klinikken hjemme hos os, og i september samme år åbnede Strib FamilieFys. I foråret 2026 valgte jeg at tage springet og arbejde fuld tid i klinikken. Ved siden af klinikken arbejder jeg fortsat nogle timer om ugen som udekørende §2-fysioterapeut for mennesker med alvorlig og livstruende sygdom. Det giver mig mulighed for fortsat at bevare tilknytningen til det palliative speciale, som har udviklet mig meget som fysioterapeut og menneske.
Babyfysioterapeut i Middelfart med fokus på faglig udvikling
Jeg har en stor interesse for babyfysioterapi og bruger løbende tid på efteruddannelse, så du og dit barn møder en fysioterapeut med opdateret viden og en fagligt velfunderet tilgang. Mit mål er at udvikle mig fagligt hvert år.
Efteruddannelser
- BabyTummel-instruktøruddannelse
- Motion og styrketræning for gravide og nybagte mødre
- Spædbarnskroppen og introduktion til kraniebehandling
- Skævheder i krop og kranie hos spædbørn
- Fascie, nervesystem og spændingsmønstre hos spædbørn – kraniosakrale teknikker
- CoreCare Basis 1 – Motorisk udvikling 0-5 måneder
- CoreCare Basis 2 – Motorisk udvikling 5-15 måneder
BabyTummel og små hold
Som BabyTummel-instruktør tilbyder jeg små hold med maks. 5 babyer. De små hold giver ro, nærvær og mulighed for individuel vejledning undervejs – noget mange forældre sætter stor pris på. Læs mere om mine babytummelhold her
En rolig og tryg klinik
Som mor til to børn ved jeg også, hvordan det føles, når man bliver bekymret for sit barns trivsel eller udvikling. Derfor betyder det meget for mig, at både børn og forældre føler sig set, hørt og trygge gennem hele forløbet.
Klinikken er indrettet i rolige, varme farver, så både børn og voksne føler sig velkomne fra det øjeblik, de træder ind ad døren.
Tid, nærvær og plads til din baby
Jeg lægger stor vægt på den gode relation og på at skabe trygge rammer. Derfor er der god tid til alle konsultationer. Især ved babybehandling er det vigtigt for mig, at der er plads til amning, bleskift, trøst og pauser, hvis din baby har brug for det. Der skal ikke være stress – hverken for dig eller dit barn.
Velkommen hos Strib FamilieFys
Uanset om du kommer med en baby, der har brug for en behandling for spændinger eller favoritside, ønsker at deltage på et BabyTummel-hold eller har brug for gravidmassage, er du meget velkommen hos Strib FamilieFys.
Jeg glæder mig til at byde dig og dit barn velkommen i klinikken.
